Hammel Savværk

G.P. Graversen flyttede fra Holstebroegnen, til Hammel i 1901. Her startede han et lille savværk på Anbækvej.

Skæbnen ville at der netop i det år indtraf en gigantisk julestorm der vindfældede tusindvis af træer i Frijsenborgskovene.

På denne lidt tragiske baggrund blev grundstenen lagt til en driftig virksomhed, ledet af en særdeles driftig mand.

Graversen døde i 1949, men savværket fortsatte sin aktivitet på Anbækvej.
Savværket på Anbækvej lukkede i midten af 1970erne og flyttede sine aktiviteter,
til nye lokaler på Norgesvej 2.

Hammel og omegns andelssvineslagteri

Ved en stiftende generalforsamling på Ortveds Hotel i 1905 besluttede, en lang række andelshavere at starte byggeriet af et svineslagteri i Hammel.

Bygningerne skulle opføres på en grund på Anbækvejen, i umiddelbar nærhed af jernbanen.
Købmand Nielsen, en af pionererne bag oprettelsen af slagteriet, blev valgt som formand.

I 1907 stod slagteriet færdigbygget parat til, at modtage de første dyr til slagtning.
Slagteriet blev hurtigt byens største arbejdsplads og den position beholdt det, indtil
Wavin overhalede dem i slutningen af 1970erne.

I 1971 blev slagteriet fusioneret med en lang række andre slagterier i Tulip – koncernen.
I 1987 mente Tulip – koncernen så, at det ikke længere var rentabelt at slagte grise
i Hammel det sidste grisehyl lød den 7. august 1987.

Missionshuset ”Bethania”

Hammel fik sit missionshus i 1904 om det har Hammels nuværende sognepræst,
Ole Hyldegaard Hansen, i anledningen af 100 års jubilæet i 2004, skrevet en fin
bog ”Våbenhus for kirken” eller ”En yndig forgård for himlen”

Solhjem

I generationer havde det været familiernes forpligtigelse, at tage sig af deres gamle.

De ældre medborgere der af ulyksalige årsager ikke længere kunne klare sig selv, eller havde familier at støtte sig til, var overladt til ophold på fattiggårdene. De gamle i Hammelområdet var henvist til fattiggården i Voldby, Voldby Østergård eller Aptrup Fattiggård ved Sall.

I 1915 overtog pastor Hasselbalch præsteembedet efter den afdøde pastor Møller.

Hasselbalch havde et stærkt socialt engagement og kæmpede en brav kamp for at få de gamle væk, fra de dårlige vilkår i de mørke fattiggårde. De skulle have anstændige forhold og et ordentlig sted at bo. De skulle ikke stuves af vejen uden for byen, derfor mente han at der skulle bygges et alderdomshjem centralt i Hammel.

Der var politisk modstand mod projektet, men til gengæld en stor folkelig opbakning og bevågenhed.

Der var fremlagt et projekt for sognerådet med et hus der havde plads til 12 enkeltværelser og to dobbeltværelser, pris 125.000 kr.

Flere af sognerådets medlemmer mente, at et sådant projekt var for dyrt og da der var indkommet en skrivelse fra skotøjsgrosserer Johannes jensen som tilbød kommunen at
købe hans villa for 45.000 kr. virkede det mere overskueligt.

Sagen trak dog i langdrag da sognerådets magtfulde formand, Langballe, var modstander af projektet. Først på sognerådets maj – møde i 1920 nåede man frem til et kompromis. Antoni Jensen foreslog, at man til bød Johannes jensen 38.000 kr. med 18.000 kr. i udbetaling og
resten over 10 år, det blev resultatet, Hammels første alderdomshjem var en realitet, om
end i en barberet udgave.

Der blev ansat en sygeplejerske, og den 1. november 1920 flyttede 8 ældre damer – 7 enker
og en frøken ind.

Embedslægen havde beset huset og godkendt faciliteterne, som en midlertidig løsning. En løsning der kom til at holde de næste 28 år.

Frijsenborg Ungdomsskole

Den 17. juni 1949 kunne man i Aarhus Amtstidende læse følgende:

Den store smukke Bygning i Hammel By tilhørende Hammel Kommune der blev ledig, da det
nye Alderdomshjem blevet taget i Brug, er nu overdraget til Husholdningslærerinde
Frk. Banke – Lassen, der i disse dage har faaet Statsanderkendelse som Forstanderinde
med Ret til at drive Ejendommen som Skole for unge kvinder med Husholdning, Syning og Håndgerning som Hovedfag.

Dermed var vejen banet for fem årtier med ungdomsskole i området omkring
”Den hvide Villa” på hjørnet af Anbækvej og Elmevej.

De gamles hjem, var betegnelsen for den store fine bygning der endelig i 1949 stod klar til at afløse den utidssvarende gamle bygning, der fra 1920 havde ageret alderdomshjem.

Alderdomshjemmet blev bygget et stenkast fra ”Solhjem” lidt længere mod syd, ad Anbækvej.
Beboerne på alderdomshjemmet var i vid udstrækning selvhjulpne i dagligdagen. Der var mulighed for at spise sammen, men man kunne såmænd også indtage sit måltid på sit værelse, hvis man ønskede at være i fred.

Et forstanderpar tog sig af den daglige drift sammen med en håndfuld personaler.
I Starten af 1980erne blev hjemmet moderniseret og udbygget betragtelig. Navnet ”De gamles hjem” blev ændret til plejehjemmet ”Skaghøj”.

I 1989 Gik Frijsenborgegnens Ungdomsskoles drøm om nye faciliteter i opfyldelse, og skolen kunne flytte til helt nye faciliteter på Findlandsvej, en kilometers penge længere mod syd.
I den forbindelse blev ungdomsskolens gamle bygninger på Elmevej ombygget til Plejecentret ”Elmehøj”