Hjørnet Østergade - Voldbyvej Ca. 1905
 
Hammeldagene 1937
Voldbyvej - på grunden til venstre ligger i dag byens biograf
 
Voldbyvej 3 - Ca. 1925
Distriktslægeboligen.
Frijsenborgs berømte og respekterede Distriktslæge Ditze, var flyttet fra sit huse tæt på slottet til en embedsbolig, nemlig Østergade 36. Da Ditzel trak sig tilbage i 1883 flyttede han ud på Mosager, for at leve sine sidste år hos hans datter og svigersønnen Godsforvalter Tilemann.

Ditzels hus på Østergade blev overtaget af Håndværkerforeningen, der brugte det til fest og mødesal.

På voldbyvej byggede Frijsenborg et nyt stort hus i 2 etager, der fremover skulle huse områdets nye distriktslæge, Rendtorff

Huset kom til at fungerer som distriktslægebolig indtil dette embede blev nedlagt i 1914.

Det forblev i Frijsenborgs eje og fungerede derefter som Birkekontor og beboelse for dommerfuldmægtigen.
 
Sten & Billedhuggeri på Voldbyvej
Hammel Kommuneskole - Østervangsskolen
ok
Luftfoto af kommuneskolen 1938 (Østervangskolen)
Hammel Kommuneskole.

Skolen på Voldbyvej blev opført i 1899 som afløser for drengeskolen på Anbækvej og pigeskolen på hjørnet af Østergade/ Voldbyvejen.

En smuk solid bygning der hurtigt blev for lille og måtte udbygges, med retiradebygning
og gymnastiksal.

I 1955 måtte skolen atter udbygges og ovennævnte måtte vige for en ny stor bygning.

I 1970erne ændredes navnet på skolen, fra Hammel Kommuneskole, til ”Østervangsskolen”
I 1976 stod Hammels nye store skole ”Søndervangsskolen” klar til, at modtage de første elever, Østervangsskolen overlevede endnu nogle år som ”Lilleskole” indtil det definitivt var slut i 1989.

I 1990 kunne kommunens borgere første gang indvie deres nye kulturhus,”Østervangen” Et hus der ud over møderum og festsale også rummede et moderne bibliotek, samt lokalarkiv og i barakker en lille børnehave ”Filuren.

Luftfoto tage efter 1967 (Indsendt Ole Majgaard)
Kommuneskolen Ca. 1900
Kommuneskolen på Voldbyvej opført 1899

Samme sted - September 2009
 
Voldbyvej Ca. 1909

Voldbyvej 1917 - (Indsendt af Kirsten Rasmussen)
 
Hammel set fra Voldbyvej - mod Kirken og Stationen - Til højre ses stuehuset til smedjen.
(Smedens Have)
Hammel Sygehus - Fysiurgisk Hospital - Hammel Neurocenter
Hammel Sygehus - Rejsegilde 5/7-1883
ok
Hammel Sygehus 1913
Bygningen til venstre er epidemihuset

 

Hammel Sygehus.
I slutningen af 1800tallet afløste den ene influenzaepidemi den anden, med stor døde-lighed til følge. Mæslinger og skarlagensfeber forårsagede en dødelighed på op mod
10%.  For difteriens det dobbelte.

Hammel og byens opland gik ikke ram forbi disse epidemier, derfor opstod diskussionen også om betimeligheden af, at bygge et sygehus. Som altid når købstæderne ekspanderede ville Hammel gerne følge efter, men for sygehusets vedkommende blev oprettelsen kompliceret af, at byens opland kunne henføres til 3 forskellige amter. Skanderborg som det største, Viborg Amt mod nord og mod øst et par byer der lå i Aarhus Amt.
Der blev dog nedsat en bestyrelse med Lensgreve Mogens Frijs for bordenden og den nødvendige kapital på ca. 24.000 kr. fremskaffet. Frijsenborgs arkitekt Kiielsgaard udformede tegningerne.
Efter nogen forsinkelse stod det nye sygehus klar i 1894. Kun en enkelt entreprise, nemlig malerarbejdet, var udført af en håndværksmester i Hammel. Ligeledes med indkøb af udstyr her blev der købt 12 karklude i Hammel, resten købt udenbys, til stor skuffelse hos de handlende og håndværkerne i området.
Der blev ansat en sygehuslæge, Dr. Schleisner, til en løn af 650 kr. om året, en tidligere husbestyrerinde skulle være sygeplejerske med en gage på 350 kr. pr. år.
Betalingen for en indlæggelse fastsattes for patienter og tyende der indlægges fra kommuner i Viborg og Skanderborg Amter, til 1,15 kr. pr dag, for private 1,50 kr. pr dag og for patienter der kom fra andre amter, til 2,00 kr. pr. dag.
Hammel sygehus blev udbygget af flere omgange og der blev bygget funktionærboliger
til de ansatte.
Efter kommunalreformen i 1970, var det slut med et Amtssygehus i Hammel. Patienterne kom under tilsyn af overlæge flöystrup, der var dr. med. i fysiurgi, og sygehuset blev dermed specialiseret imod en bestemt kategori af patienter.

Navnet ændredes til Fysiurgisk Efterbehandlingshjem og virkede med speciale i genoptræning af  bevægelsesapparatet, hos tilskadekommende.
Langsomt udviklede dette speciale sig og i løbet af de næste tre årtier, har det gamle sygehus udviklet sig til en af områdets største arbejdspladser.

I dag er Hammel Neurocenter underlagt Silkeborg Sygehus og er et af kun to hospitaler i Danmark, med speciale i genoptræning og behandling af hjerneskadede patienter.
Ny Sygevogn 1912
Sygehuset 1917 (Indsendt af Kirsten Rasmussen)

Det gamle kapel ved sygehuset - set fra Urvej. (Udlånt af Poul Jensen)

Sygehuset set fra urvej med køkkenhaven i forgrunden - ca. 1970 (Udlånt af Poul Jensen)
Hammel Sygehus Ca. 1940
Hammel Sygehus - Børnestue
Hammel Sygehus - Køkken Ca. 1930
Hammel Sygehus - Operationsstue
Hammel Sygehus
Fysiurgisk Hospital - Genoptrænings Bassin - Ca. 1975
Fysiurgisk Hospital - Ca. 1980
Fysiurgisk Hospital

Hammel Neurocenter - September 2009
 


Voldbyvej 14 - Ca. 1905
 
Voldbyvej - Ca. 1913
 
Ca. 1955
 
Ca. 1950
 


Lystanlægget ved Gjerngården - Ca. 1915
Lystanlægget.
Lidt nord for Gjerngården på Voldbyvej, lå Hammel Lystanlæg.

Det blev etableret i 1916 som et aktieselskab og virkede som et slags traktørsted.

Lystanlægget havde på særlige dage alkoholbevilling. I forbindelse med f.eks.
dyrskuer var der også dans.

Under besættelsen, var stedet et yndet opholdssted for de tyske soldater og
deres veninder fra Hammel, hvilket sammenholdt med en dårlig økonomi,
forårsagede at stedet i 1944 måtte lukke.
Voldbyvej billeder indsendt af Oscar Klem.

Det sidste bindingsværkshus på Voldbyvej. Huset var ejet af "Fru Madsen"
Børn kælker på den GAMLE Voldbyvejbakke.
Det gamle bibliotek hvor overlærer S. Nielsens kone Karen ver bibliotekar.
Beskyttelsesbunkeren ved sygehuset blev fjernet, da Neuro- hospitalet skulle bygges.
Voldbyvej 21 - Huset er bygget af overlærer og borgmester Antoni Jensen.
Voldbyvej i tresserne
Voldbyvej med sne